Recent reviews by Halendir The Dane

.

I Lego City Undercover, spiller du som Chase McChain, der efter en ikke så vellykket episode må forlade Lego City. Borgmester Gleeson sender dog bud efter Chase, da forbryder kartellets ukronede konge Rex Fury, stikker af fra det top sikre fængsel på Albatros Island, og starter kaos i byen. Det er nu op til Chase at gå Undercover, for at finde frem til Rex og arrestere ham. Desværre bliver Chase forfulgt at sin fortids skygger, og med hans gamle flamme Natalia involvering, tyder alt på at missionen ikke bliver let.

Historien i Lego City Undercover virker godt, og det kan klart mærkes at TT Games har lagt i stort arbejde i at få alle detaljer med. Spillet har mange flere cut scenes end nogle af de andre Lego spil, hvilket til tider kan være frustrerende da disse ikke kan springes over første gang du ser dem. Og det er bestemt ikke sjovt at skulle være tvangsindlagt til at se en ligegyldig diskussion mellem to indbyggere når det eneste man har løst til er at lave rav i gaden.

Friheden i Lego City Undercover er en uovertruffen oplevelse, og kan nemt sammenlignes med spil som Grand Theft Auto, Saints Row og Just Cause serien. Der er tonsvis af ting at give sig til i Lego City, Meget mere end noget andet Lego spil. For udover de 450 Guld klodser, 40 Røde klodser og 290 figurer der kan låses op for, som vi kender fra andre titler, tilføjer spillet også 110 biler, 5 specielle klodser, Super klodser der kan bygge huse i byen og hele 379 udfordringer som spænder bredt, alt fra at stjæle specielle biler til at arrestere hele bander. Selve historie dele indeholder 15 selvstændige missioner og giver omkring 10-15 timers spil tid, men hvis du vil have spillet 100% gennemført skal du afsætte små 60 timer, hvilket er en super flot mængde indhold til den fair pris.

Se den fulde danske anmeldese her:
https://youtu.be/Zz0w-i8vugY

Jeg har haft fornøjelsen af og spille Bulletstorm: Full Clip Edition før udgivelsen og vil i den forbindelse knytte lidt kommentarer til spillet.

Præsentations mæssigt, er Full Clip Edition helt klart et spil der kan måle sig med andre FPS spil på markedet i dag. Grafikken er blevet noget bedre end i det originale, og køre stabilt med 60 fps også i områder hvor der sker meget på skærmen, og netop dette er med til at give spillets hurtige gameplay en rigtig god og flydende fornemmelse. Personligt har jeg ikke bemærket at lydsiden skulle være blevet redigeret, lyden er præcis som jeg husker den, vel tilpasset og som man kan forvente, larmende. Men på den gode måde. Menuer og selve spillet ligner sig selv, der er ikke sket noget nyt udover den grafiske opdatering. Det store spørgsmål er så, er Bulletstorm Full Clip Edition værd at investere i.

Det simple svar er:

Hvis du allerede har det originale Bulletstorm vil jeg anbefale at du venter med Full Clip Edition indtil at det falder i pris, for desværre er der ikke engang rabat for at eje det originale, hvilket kunne have været en lækker ting.

Hvis du aldrig før har stiftet bekendtskab med Bulletstorm universet, så er Full Clip Edition er rigtig godt sted at starte. Historien er kort, ca. 5 timer, men de mange timer du kommer til at tilbringe med spillet vil jeg garantere er i Echo Mode, med ranglisterne og den konstante konkurrence med andre spillere.

Den fulde anmeldelse kan findes her:
https://youtu.be/CPqjOgjZx8o

Når det kommer til præsentationen af spillet, så er den tegneserieagtige grafik rigtig god og det kan ikke undgås at man kommer til at få en kærlighed til de forskellige helte. Hvis du er en der elsker udfordrende spil med et meget anderledes reward system og hvor det er op til dig selv at skulle finde ud af det hele så er der bestemt mange dagens underholdning at hente her.

Jeg har desværre ikke følte mig så tilpas med Has-Been Heroes som jeg havde håbet på og på trods af og være stor tilhænger af udvikleren. For selvom at gameplayet bestemt er interessant så holder spillet sig selv lidt tilbage med sin præsentation. Lydsiden drillede mig med det samme bankende tema i baggrunden og en konstant fornemmelse af og være på det samme map, grundet et stort genbrug af miljøer, for slet ikke om det mest irriterende reward system, jeg har set til dato.

Has-Been Heroes kan desværre ikke måle sig med top spil som Spelunky og Darkest Dungeon. Jeg vil anbefale at vente med at købe spillet til det falder i pris.

Min fulde anmeldelse af spillet kan findes her:
https://youtu.be/vTEXQRiaStM

I Viktor: A Steampunk Adventure spiller du som vildsvinet Viktor, der lige er blevet fyret fra sit job som gadefejer, og beslutter sig derfor helt forståeligt, at gå efter og få afsat kejseren af det østrig-ungarske kejserrige for at kunne indtage tronen selv i stedet for at finde et almindeligt job. I dette spil er alle figurerne dyr, og du vil undervejs på din rejse møde mange berømte mennesker bl.a. - Klimpt, Tesla, Freud, og flere. Klassisk musik, med let jazzet twist køre hele tiden i baggrunden, og efterhånden som du arbejder dig frem i spillet, får du mulighed for at indsamle forskellige vinylplader, som du giver dig lov til at ændre på musikken i spillet når du har lyst. Alle karaktererne i spillet pludre usammenhængende i alle samtale situationer, men på en yderst ekspressiv måde, hvilket er med til at give spillet et ekstra niveau af charme.

Viktor, A Steampunk Adventure, er helt sikkert spillet for dig hvis du vil have noget med en unik stil, med nogle sjove gåder, der virkeligt er tilfredsstillende at løse, og de vil sandsynligvis få dig til at grine højt et par gange, Jeg grinte mange gange. Spillet er alle pengene værd til de små 90 kr. som spillet koster på steam. Jeg smider selvfølgelig et link til det i beskrivelsen.

Den fulde anmeldelse kan findes her:
https://t.co/V3kMTa00jz

Holdet i firmaet tinyBuild Games er virkelig inde i en god stime. Det er svært at stoppe et selskab der er så villige til at tage chancer med de mest mærkelige spil. Den seneste titel der kommer fra selskabet er Matt Dabrowski’s mega RPG action brawling stealth shooter Streets Of Rogue.

Du vælger ud fra stort udvalg af forskellige figurer, der enten kan blande sig,- eller skille sig ud fra menneskemængden. Du starter din mission i et slumkvarter og blive bedt om at udføre et sæt missioner for at rydde området. Disse kan spænde fra at indsamle informationer, til at befri fanger, eller fjerne den lokale narkobaron der husere i kvarteret. Spillet kombinerer en masse forskellige aspekter. Til at starte med indeholder spillet flere RPG elementer, det sker bl.a. i form af levels som din karakter stiger efterhånden som du får fuldført forskellige missioner. Dette vil resultere i mere health gennem din exp, som du skal bruge for at kunne blive længere i kamp og få mere erfaring. Det er også et spil der indeholder brawler elementer, som udtrykkes kraftigt med alle de forskellige våben du løbende samler op og alle de slagsmål du kommer i, som oftest involvere mange mennesker. Der er bestemt også store stealth elementer i spillet, som fx når du får adgang til udstyr der gør det muligt at hacke de forskellige computere og servere, der alle kan indeholde informationer der kan bidrage til at du når dine mål. Alt sammen er pakket dejligt ind, i det der ligner et klassisk 16-bit dungeon crawler spil.

Samlet set er Streets Of Rogue faktisk et ret fedt spil. Der er meget her for at elske. Dialogen i spillet er underholdende eftersom at du bliver behandlet som en ægte ballademager. Mit problem med det at dø er klart spillets minus, men samtidig giver det også den slags udfordring, som kan provokere de mere hardcore spillere til at forsøge at gennemføre spillet med en karakter i et enkelt forsøg. Plus der er en masse forskellige karakterer der kan låses op for, alle med deres egne særlige færdigheder, så der er helt klart masser af genspilnings muligheder hvilket absolut forstærker mine positive tanker om spillet. Spillet er værd at prøve hvis man kan lide nogle af de genre som spillet arbejder med.

Førstehånds indtryk af min oplevelse af spillet kan findes her:
https://youtu.be/2HgAUceeOrs

Jeg har haft fornøjelsen at spille igennem demoen af ”Buck”, og har bestemt set frem til udgivelsen.Buck er et 2D brawler spil som foregår i en post-apokalyptisk ødemark med stærke Metroidvania elementer.
Du spiller som den unge Buck, en motorcykelmekaniker, der beslutter sig for at forlade sin sædvanlige dagligdag, til fordel for at finde ud af hvor en bestemt pige er forsvundet hen, alt imens han kæmper for at tilpasse sig til en verden, som han ikke helt forstår.

På din rejse gennem ødemarken støder Buck flere forskellige karakterer som muligvis kan hjælpe ham i sin søgen efter pigen. Spillet tager dig igennem mange forskellige miljøer, alt lige fra sneklædte bjergformationer til spøgelsesbyer og efterladte militærbaser.

Buck er i bogstaveligt forstand en Underdog, som er blevet oplært af sin stedfar til at håndtere skydevåben og fixe stort set alt i bedste handyman stil. Spillet lader du bygge og opgradere dine egne våben, med det skrot du finder på din vej. Alt sammen til hjælp for at gennemføre spillets mange og meget varierede missioner og deres dertil hørende fjender som kommer i spandevis. Du skal overveje hvilke svar du vælger, for når først valget er taget, er der ingen vej tilbage.

Spillet er i Early Access, men har bestemt en meget lovende fremtid, jeg glæder mig meget til at se hvad udvikleren kommer til at byde på.
Førstehånds indtryk af min oplevelse med spillet kan findes her:
https://youtu.be/9w7bd-O6kss

Jeg har altid holdt meget af tegneserie og ikke mindst grafiske noveller i den digitale tid. Derfor følte jeg også at det var oplagt at tage et kig på Amazu Media’s nye spil som er et historie drevet rollespil fortalt gennem en tegne serie.

Førstehånds indtryk af spillet kan findes her:
https://youtu.be/5O9pVHLlA14

Light Apprentice finder sted på en post-apokalyptisk planet, der har skulle være beskyttet af flere Lærlinge. Lærlinge er uddannet i magi og kamp - men de er på mystiskvis forsvundet. Den eneste undtagelse er spillets hovedperson Nate (Light Apprentice). Han vågner op dybt under jorden, hvor han møder en magiker ved navn TLOB. Sammen sætter de to sig for at undslippe deres underjordiske fængsel, og forhåbentlig kunne finde de andre lærlinge.

Light Apprentice præsenterer sig selv som en tegneserie, der lader dig som spiller arbejde dig igennem historien som et "point & click" spil, med lette toner fra rollespil genren ved brugen af exp, items og levels. Begge scenarier lader dig ofte fortage tur baserede kampe med historiens fjender som slims, lizards og uhyggelige skygge væsner.

Spillet er den første volume i en serie på 3, som alle sammen kommer til at indeholde 4 kapitaler. Og efter at have spillet historien i del 1 færdig, kan jeg ikke vente på del 2 som udviklerne satser på bliver tilgængelig til sommer.

Kamp systemet i Light Apprentice er bestemt også noget for sig selv med unikke tiltag. I dine kampe, kan du lave almindelige angreb, forsvare dig og bruge magi i form af forskellige elementer eller færdigheder.
Spillet er en port fra den mobile verden hvor den er tilgængelig på både iOS og Android, og det kan desværre tydeligt mærkes på nogle af de tiltag som spillet byder på. Som at udføre dine bedste eller special angreb, hvor skal du trykke på musen eller controlleren på det rigtige tidspunkt, lidt som et QTE. Dette fungere dog bedre på de mobile touchskærme, og jeg er flere gange blevet lettere frustreret over måden udvikleren har valgt at overføre håndteringen af færdigheder på, til PC. Kamp systemet, fandt jeg til tider en smule ensformigt og kedeligt. Specielt når man bare ønsker at få nedlagt de pågældende fjender i en fart for at komme videre i historien.

Den grafiske stil der er holdt gennem spillet falder måske ikke i alles smag, personligt var jeg meget betaget af den lidt grynet, og kantede tegnestil, som virkelig gav mig følelsen af og sidde med en anderledes og god tegneserie. Det er dog anbefalelsesværdigt at samle spillet op på iOS eller Andriod, så man ikke er afhængig af og skulle sidde foran computeren. Jeg foretrækker mine tegneserie i sengen eller på sofaen.

Historien er interessant og rigtig godt fortalt gennem de små tegneserie sekvenser, og scorer alene top karakter hos mig, specielt da jeg kom til kapitel 2, hvor historien virkeligt tager fart og jeg blev for alvor fanget, af Nate og Tlob’s eventyr. Det er vigtigt at huske at spillet er i early access og under udvikling, så der vil løbende blive tilføjet mere til historien muligvis i form af nye ændringer i kapitlerne.
Spillet er et super godt koncept og karaktererne er så tilpas interessante, til at man har lyst til at bruge tiden på at planlægge sine kampe omhyggeligt.

Light Apprentice er et spil der er værd at holde øje med hvis man har en svaghed for en god historie fortalt på en anderledes måde. Prisen er tilpas og lægger sig godt op af prisen på en god tegneserie. Første del i historien giver dig 3-5 timers spil tid alt efter hvor hurtig du er til at læse og få overvundet de fjender du støder på. Efter at have gennemført historien valgte jeg at gennem spille historien igen, for at prøve de andre valg som man løbende bliver stillet overfor. Dette var bestemt ikke noget jeg fortryder, da det gav mig et endnu dybere indblik i det fantastiske univers som Amazu Media har skabt med denne titel.

Jeg vil helt klart anbefale Light Apprentice, det er en af de titler der uden tvivl har overrasket mig mest i 2017. Historien og spillets interessante blanding mellem tegneserie format og turbaseret action sekvenser giver oplevelsen af en meget velovervejet og færdigt produkt.

Jeg har haft fornøjelsen af og være i godt selskab med Shinobi pigerne de seneste 10 timer.... og jeg må indrømme, at det var ikke en skuffende oplevelse :-)

Spillet har stærke toner fra de to andre spil i serien og de seksuelle undertoner er der bestemt ikke sparet. For slet ikke at nævne den livlige og til tider voldsomme bryst fysik.

Spillet er hvad man kan forvente sig, en god solid beat' up, brawler med god lyd og søde piger.

Absolut en anbefaling værd.

Den fulde danske anmeldelse kan findes her:
https://youtu.be/MfeCSqUA_to

Spillet Blue-Collar Astronaut er et spil som virkeligt fremhæver den u-sexede del af og være eventyrer i rum. Du kan glemme alt om at udforske universet og opdage nye livs former og civilisationer. For her er der flere fællestræk til postbuddet og lastbilchaufføren end Star Wars. Blue-Collar Astronaut handler nemlig om at tjene penge på at fragte forskelle vare og levere pizzaer, og det hele foregår i et rumskib som stort set ikke er kontrollerbart, uanset om du bruger keyboard eller controller.

Det hele starter let ud. Du tilmelder dig i køreskolen for at tage dit rumskibslicens for derefter at have erhvervet dig en kæmpe gæld. For at betale din gæld af, bliver du nødt til at starte med at levere pizzaer til folk rundt på forskellige planer i galaksen. Hvis kan udføre dit arbejde godt ender du med at blive sendt op og lege med de store drenge, hvor du bliver ansvarlig for at opstille reklamer og lidt senere placere bomber på kæmpe asteroider som truer de beboede planeter. Alt i alt, handler det om at tage de job, du kan komme i nærheden af, for at betale dit studielån af og få mad på tallerkenen.

På papiret ser Blue-Collar Astronaut lovende ud. Udover det sjove koncept, giver spillet dig mere end 40 unikke faser med en bred vifte af forskellige opgaver. Og alle stadier kan spilles på forskellige måder, herunder, Time Mode, Fuel Mode, Health Mode og Challenge Mode. Dette er et godt supplement til de forskellige niveauer, og det giver bestemt også fans af spillet en masse at arbejde med.

Problemet er, at jeg aldrig kunne finde mig selv i gameplayet. Den måde dit rumskib håndtere på er enormt frustrerende. Du har kun 2 styreraketter på bagenden af skibet, så bremsning og skarpe sving kræver, at du helt vender skibet rundt og holder fuld gas på. Det kan specielt være svært, når du flyver igennem smalle områder eller bliver fanget af en planets tyngdekraft, og for slet ikke at glemme det værste, at sidde fast i midt i rummet imens du forsøger at undgå lasere fra fjendtlige skibe og meteorer.
Og når vi taler om styringen af dit rumskib, så har jeg et stort problem med måden spillet håndtere fart på. I det øjeblik du komme væk fra en planet, vil du se en større version af dit skib ovenpå dit originale. Jeg forestiller mig at dette for at hjælpe folk holde styr på deres placering, men jeg oplevede at det gjorde det meget sværere for mig at ramme målene. Overlayet er simpelthen for stort og det går det endnu sværere at se hvad du egentligt laver. Det er også særdeles misvisende, især når du leverer pizzaer. Da det pizzaslice logo, der er på toppen af dit skib altid peger lige op, hvilke gjorde at jeg hele tiden lod mine øjne forvirre over hvilken retning jeg fløj i. Dette er måske ikke det største problem, men der var absolut niveauer, hvor det store overlay kun gjorde alting meget mere frustrerende end det behøvede at være.
Jeg har fået en klar fornemmelse af, at dette spil er beregnet til at blive spillet i små doser. Og i den forstand, giver mest mening at spille det på PS Vita, hvor du kan spille et niveau eller to og kalde det en dag. Det er nok den måde, jeg også skulle have indtaget spillet på, men jeg valgte i stedet at spille det i 2 længere perioder, hvilket kun forværrede den irritation jeg havde over gentagelserne. Jeg kan bestemt godt se at finde sin egen lille gruppe af dedikerede spillere, og skaber sit eget lille kult status. Der vil formodentligt også være nogle der elsker alt hvad det jeg ikke fandt interessant i spillet, desværre blev jeg bare ret hurtigt sat af, grundet det meget monotone gameplay.

Jeg vil dog gerne tilføje nogle positive ting om spillet. Trods at dine rumrejser ikke er specielt interessante, så kan jeg virkeligt godt lide udseendet af de forskellige planeter. Det grafiske udtryk er skabt af den kendte stibetegner Maki Naro, og det er klart det bedste ved spillet. Skarpt efterfulgt af Charlie Armours iørefaldende og smukke soundtrack. Dette er med til at drysse en masse charme på spillet, hvilket bare gør mig endnu mere deprimeret, over at jeg ikke føler ret meget for Blue-Collar Astronaut.

Den fulde anmeldelse kan findes her:
https://youtu.be/KIyxappwoe0